Vinland ild: Omhyllet i poolen midt i blændet dør kone i mandens arme

Da ilden rasede rundt omkring dem og røg kvalt deres lunger, havde Carmen og Armando Berriz intet andet valg end at gøre det klamrer sig fast ved hinanden, mens de er nedsænket i en swimmingpool bag deres lejede hus på nordkanten af ​​Julemanden Rosa.

De fortsatte gennem de lange timer om natten, indtil flammerne, der havde ødelagt huset på den skovklædte blindvej endelig begyndte at forsvinde, indtil varmen ikke længere var uudholdelig. Og lige før daggry, lige som det værste af infernoet var gået, stoppede Carmen Berriz med at trække vejret. Hun døde i armene på sin mand på 55 år.

Carmen Berriz, 75, fra Apple Valley i San Bernardino County, var et af de rapporterede 35 ofre for brandene, der har fejet gennem Nord-Californien denne uge. Hun døde mandag, da Tubbs Fire kørte fra Calistoga vest i Santa Rosa, overraskende beboere og brandmænd. Hendes mand, 76, fik alvorlige forbrændinger, men overlevede.

”Alt, hvad de gjorde, var som et hold,” sagde datter Monica Ocon i et interview torsdag, efter at Sonoma County-koronerens kontor begyndte at frigive navne på nogle af de døde. "De havde denne bånd og denne styrke, der bogstaveligt talt varede en levetid."

Parret havde været på ferie i et hjem på Crystal Court, på toppen af ​​en bakke øst for motorvej 101 og over Santa Rosas Fountaingrove-kvarter, som ville blive ødelagt af brande.

Hvert år tog Berrizes en tur med deres datter og svigersøn, en kombineret mors dag-fars dag-fødselsdagsgave, til et vidunderligt sted. I år valgte familien Wine Country.

I tre dage turnerede de vinfremstillingsvirksomheder og slap af rundt i huset, svømte i baghavens pool og nød det fine tidlige efterårsvejr.

"Vi havde tre af de bedste dage nogensinde," sagde svigersøn Luis Ocon. På søndag kom Ocons 'datter sammen med dem, og de inviterede ejeren af ​​huset til vin og forretter. Der var meget latter.

Det var omkring klokken 13 mandag, at Luis Ocon blev vækket af noget udenfor, måske vinden. Han kiggede ud af vinduet og så, blandt de svingende træer, en glødende rød glød falde til jorden.

”Det sprang,” sagde han. "Det ramte jorden og sprang bare."

Med det samme flammer slikkes mod himlen, lyser træer og omkranser huset. Luis Ocon vækkede sin kone, sin datter og hans svigerforældre. Alle løb fra huset i bare det tøj, de havde sovet i. Armando og Carmen Berriz formåede at trække sko.

Udenfor lavede familien et panikvind til deres biler. Luis Ocon tog føringen, derefter hans kone og datter i en anden bil. Han så sine svigerforældre komme ind i den tredje bil og starte bag ham.

Drevet var forfærdeligt. De var omgivet af ild og røg så tyk, at Luis Ocon næppe kunne se foran ham, så han kørte ved følelsen af ​​dækkene på reflekserne, der stødte som blindeskrift midt i midten af vej.

I bunden af ​​bakken stoppede han, løb derefter til sin kone, da hun trak sig op. Der ventede de på hendes forældre.

Da ingen ankom, sendte han sin kone og datter længere ned ad bakken i sikkerhed. Luis Ocon forsøgte at køre tilbage for at finde dem, men han kunne kun nå det halvvejs op. Flammerne var for høje, for varme. Han frygtede det værste.

På toppen af ​​bakken havde Berrizes ikke nået det langt. Et, måske to huse nede, fik Armando Berriz fast på et faldet træ. Han vendte sig mod sin kone og sagde, at de skulle tilbage til huset. Poolen, fortalte han hende. De måtte komme i vandet.

Hun stolede på ham. Armando og Carmen Berriz havde kendt hinanden i mere end 60 år, da de var børn i Cuba. De flygtede fra øen nationen separat i 1950'erne og udvekslede breve og telefonopkald før de gifter sig og bosatte sig i det sydlige Californien, hvor de opdragede deres tre børn.

Da Armando Berriz sagde at komme i vandet, gjorde hun det. De løb fra deres bil gennem flamme og røg, der syntes uigennemtrængelig, og sprang ind.

Flammerne, fortalte Armando Berriz senere sin datter og svigersøn, klatrede 30 meter høje. De indhyllede huset og alle træerne omkring det. Ilden brændte så varm, at den smeltede chaiselongene rundt om poolen, og vinden piskede så hårdt, at møblerne steg højt over hovedet.

I vandet holdt Armando Berriz dem flydende ved at hænge på murstenens sider, der var varme som ovnstativer og brændte håndfladerne. Hans kone holdt fast på ham. De dyppede så dybt, som de kunne komme i vandet, til tider holdt kun deres næse og mund, og Armando Berriz 'hænder blev udsat.

Da hans kone holdt op med at trække vejret, holdt Armando Berriz hende stille. Han holdt hende i timevis, fortalte han senere sin datter og svigersøn.

Flammerne var brændt ud, og røgene var ved at blive klar, da han slapp. Han bar hende så godt han kunne til det lave vand ved trin til poolen, og han krydsede hendes arme over brystet. Han havde mistet en sko på et tidspunkt, og han bad roligt sin kones tilladelse til at låne en af ​​hendes.

Han gik 2 mil ned ad bakken, forbi skaller af huse og biler og de sorte træer, indtil han blev fundet af brandmænd, der ringede til hans familie og førte ham i sikkerhed.

”De har begge nået det værste af det,” sagde Monica Ocon. ”Det gør mig så stolt. De gjorde det, fordi de havde hinandens styrke. "

Hendes mor havde altid problemer med lungerne, sagde Monica Ocon, og "det var hendes lunger, der svigtede hende. Men hun gjorde, hvad det tog for at komme igennem det værste. Hun gav ikke op. "

Sikker i bunden af ​​bakken havde Monica og Luis Ocon tilbragt en torturagtig nat og spekuleret på, hvad der var blevet af berrizes. Luis Ocon havde mødt en brandmand, Jason Novak med Cal Fire, mens han var på flugt, og selvom Novak havde fået ham til at forlade, havde han lovet at lede efter Berrizes. Han havde taget Luis 'mobiltelefonnummer og sagde, at han ville ringe.

Oconerne droppede deres datter ved en vens hus i Petaluma og tilbragte derefter hele natten og hele morgenen med at søge evakueringssteder og hospitaler.

En tekst kom fra Novak omkring kl. 9 mandag, hvor de bad dem om at komme med det samme til Santa Rosa Memorial Hospital.

Monica Ocon løb inde, men hendes mand opdagede brandmanden, der vinkede ham om. Brandmanden var lige ved at komme ud af et nødsituationskøretøj, og bag ham, bagfra af lastbilen, kom Armando Berriz. hænder og arme indpakket i gaze, ansigt stukket af forbrændinger, men levende.

”Jeg var opstemt over, at han kom ud,” sagde Luis Ocon. "Og jeg ventede, og jeg ventede, og ingen andre kom ud bag ham."

Luis pausede stille, stille. ”Min svigerfar er en helt,” sagde han.

Armando Berriz tilbragte en nat i en forbrændingsenhed i det sydlige Californien, og han led lidt røgindånding, men han er tilbage hjemme i Apple Valley, som han delte med sin kone, og han vil være OK, hans familie sagde.

”Han har haft det hårdt,” sagde Luis Ocon. "Men han er utroligt stærk."

Carmen Berriz blev født i Havana, hvor hun boede, indtil hendes familie flyttede til Miami i 1958. Hun mødte sin fremtidige mand, da hun var bare 12 og han var 13, men de vidste begge, at de ville gifte sig en dag. Efter at have dateret i årevis giftede de sig i 1962 i Little Havana i Miami og rejste den næste dag til Californien.

Hun arbejdede for United Airlines i forskellige job i 26 år, før hun blev pensioneret, og derefter rejste hun og Armando Berriz bredt. Alene i år havde de været i Island, Vietnam, Cambodja og over hele Europa.

Hun var hjertet i deres familie, sagde Luis Ocon.

”Hun var en utrolig mor, en fænomenal ven, en mentor for familien,” sagde han. ”Hun var limet, der holdt alle sammen. Hun var min kones bedste ven. "

Foruden hendes mand, hendes datter Monica og hendes svigersøn Luis, overleves Carmen af ​​en anden datter, Carmen T. Berriz; søn Armando J. Berriz og svigerdatter Catherine Berriz; og syv børnebørn.

Erin Allday er en forfatter i San Francisco Chronicle.

Kilde: SFGate.com