Et interview med den nye RSPB-præsident, Dr. Amir Khan

Som praktiserende læge ved Amir Khan, hvor værdifuld naturen er for vores velvære, og han er på en mission for at hjælpe alle til at føle fordelene. Vi møder ham i hans hjem i Yorkshire...

Amir Khan mindes sit første møde med vilde dyr med brio. "Jeg husker det så tydeligt. Jeg gik i folkeskolen, og midtersiden af ​​denne bog var en illustration af skov dyr om natten. Jeg sagde til læreren: 'Jeg tror ikke, disse dyr eksisterer, for jeg har aldrig set dem.'« Amir, der nu er praktiserende læge og forkæmper for naturen for vores sundhed, voksede op i Bradfords indre by. Ræve, grævlinger og pindsvin syntes at bo i et fjernt land.

Derfor er naturen - og især dyrelivet - så vigtig for ham i dag. Hans have i Bramhope, en landsby ti miles nord for, hvor han voksede op, byder han på konstant glæde, mens han på arbejdet uddeler "grønne recepter" ved enhver lejlighed - vejledning til at tilbringe tid i et grønt område. I de seneste år er Amirs rækkevidde blevet udvidet til hundredtusindvis af "patienter" over hele Storbritannien.

På Lorraine og Godmorgen Storbritannien, bidrager han jævnligt med forfriskende direkte sundhedsforklaringer, mens han på Instagram blander lægeråd med sine møder med det lokale dyreliv. Det er hans grønne indflydelse, der har fanget miljøvelgørende organisationers opmærksomhed. Amir er nu præsident for RSPB, næstformand for Wildlife Trusts, protektor for British Hedgehog Preservation Society og ambassadør for Sommerfuglebevaring.

EN RESTAURANT FOR FUGE

Vi mødes hjemme hos Amir. Hvert værelse bekræfter hans interesse for den naturlige verden, fra parret af keramiske pindsvin, som er arvet fra en patient, i vindueskarmen i stuen til uglemønsteret på rullegardinerne i køkken.

Men det sande vidnesbyrd om hans kærlighed til naturen er den dyrelivsvenlige have, som Amir skabte, da han flyttede hertil for ni år siden. Der er brede grænser proppet med insektvenlige planter, en lille dam til frøer og en stor træramme overstrøet med fuglefoder. "Det er ligesom en restaurant for fugle," griner han. "Vi har 19 foderautomater på tværs af [for og bag] haver, fordi jeg kan lide at sørge for dem."

Solsikkehjerter bliver sludret af alle, men Amir leverer også nigerfrø til finkerne, suetpiller til mejserne, jordnødder til spætten og melorme til stærene. “Glamping” fås også i fuglekasser på baghegnet og fastgjort til det himmelblå skur. Selv terrassen er en dyrelivsmagnet med snesevis af terracottapotter til planter for at opmuntre bestøvere.

"Jeg elsker haven om foråret, fordi der hele tiden dukker nye ting op," kvidrer Amir. ”På denne tid af året føler jeg mig som en stolt far, fordi man kan se fuglene parre sig. Så, når de får deres babyer, føler du, at du sørger for næring, så de kan avle og være sunde. Robins rede i hækkene og blåmejser i fuglekasserne. Det er genialt."

Han har endda navngivet de tre regulære par af bullfinches: "Der er mor og far, hr. og fru bullfinch, og så er der Brian og Betty, og Bob og Bessie. Jeg ved godt, at det lyder latterligt, men vi kan godt lide dem som familie."

Og som regel er det glade familier hele vejen rundt – undtagen når den lokale spurvehøg kigger forbi. Så får enhver sentimentalitet et realitetstjek. "Sidste uge så jeg en gå ind til en mælkemejse midtvejs. Spurvehøgen vendte på hovedet og greb den i kløerne. Du står tilbage med noget, der ligner et gerningssted, og du tænker: 'Åh nej, så skal jeg rydde op i det.'

Det meste af tiden er fuglene dog sikre, de lever i mindelighed sammen med ræve, grævlinger og pindsvin, inklusive Mr. Darcy og hans "kone" Elizabeth Bennett. "Pindsvinene er en stor del af vores familie," siger Amir, der en vinter for et par år siden passede et par til et redningscenter, fordi de ikke var tykke nok til at gå i dvale. "Jeg undervurderede, hvor svært det ville være. Vi lader dem strejfe rundt i bryggerset, men de pisser og tisser meget, og de lugter. Da vi slap dem ud i haven efter seks måneder, var det en glad dag for alle.”

NATUR PÅ RECEPT

Amir voksede op i en back-to-back i Bradford. Hans forældre var kommet hertil fra Pakistan, hans mor, Abida, lærte engelsk fra bunden og arbejdede sig op fra rengøringsassistent til leder af den lokale sociale afdeling. "Min mor er en formidabel kvinde," siger Amir. "Jeg har seks søstre, og vi blev alle behandlet ens. Uanset hvad der skulle gøres, uanset om det var støvsugning eller boring, ville vi alle blive involveret. Jeg føler mig meget mere jordet som et resultat."

Amirs far, en buschauffør, havde hjerteproblemer: "Han var altid venlig, men han var dårlig, så han kunne ikke gøre meget med os." Der var én undtagelse: Lørdag aften ville Amir og hans far, Farooq, se naturdokumentarer sammen. Amirs far fortalte ham om de grønnere busruter i Bradford, og Amir cyklede dertil og kom ofte hjem med en souvenir, såsom en levende frø, han havde fanget i en dam. "At fortælle min far, hvad jeg havde set, var virkelig rart," tilføjer han sagte. "Det var næsten, som om han levede stedfortræder gennem mig." Amir var 11, da hans far døde. "Du ved, at de siger: 'Når der dukker rødder op, er de kære i nærheden'? Jeg har det lidt sådan med min far, når vi ser en rødstrupe i haven."

Amir elskede dyr så meget, at han ønskede at blive dyrlæge, men hans mor havde andre ideer. Hendes søn ville blive læge. Han ville altid være efterspurgt. Amir gav efter.

Tingene er ikke gået så dårligt. "Jeg har arbejdet på den samme praksis i 12 år, og jeg kan godt lide den gammeldags tilgang til at kende dine patienter," siger Amir. Efter at være vokset op i nærheden forstår han, at det er mennesker, der bor i bebyggede områder som dette, der har en tendens til at få mest gavn af naturen. Det er grunden til, at han presser på for et skift i standard medicinsk praksis: "Jeg taler om grøn ordination med næsten alle mine patienter. Sundhed handler ikke kun om at tage medicin." Nogle gange vil Amir hjælpe dem med at udarbejde en plan for at tilbringe tid udendørs. Eller han vil sætte dem i kontakt med en velgørenhedsorganisation såsom RSPB eller The Wildlife Trusts, som måske inviterer dem til at hjælpe med at administrere et naturreservat eller deltage i en havegruppe.

LÆGEN SOM PATIENT

Amir kender fordelene ved dette fra første hånd. Så snart aftenerne bliver lyse nok, går han direkte ud i haven efter en dag på operationen for at dekomprimere. "På arbejdet er det ikke ualmindeligt at blive råbt af en patient, der er frustreret over ikke at kunne få en tid," siger han. "Det er foruroligende [for en læge], og det bliver hos dig. Du gør dit bedste, men dit bedste bliver aldrig godt nok." På en 13-timers dag vil Amir måske se 47 patienter. ”Haven er min måde at rense mit hoved på. Det kan være trøstende at indse, at naturen går sin gang uden at bekymre sig om de ting, vi bekymrer os om."

Men det daglige pres fra operationen forsvinder i forhold til presset ved at uddele sundhedsråd direkte på tv, som han nu gør tre eller fire gange om ugen. "Der er en bekymring for, hvad folk siger [om mig]... Alt, hvad du siger, skal være helt korrekt første gang." Amir har lært at genkende tegnene på angst. "Jeg bliver kvik. Mine tanker bliver irrationelle. Og jeg overtræner – jeg begynder at løbe to eller tre gange om dagen.”

Normalt er det kun det ene løb på præcis 10,6k kl. 05.00 før arbejdet gennem Golden Acre Park. "Jeg elsker at se de dyr, der har været oppe hele natten og ikke er gået i seng endnu," siger Amir, mens han vikler en liste af hjorte, ræve, grævlinger og væsler. Det er næsten, som om han løber gennem siderne i den barndoms billedbog, og alligevel er der intet, tilføjer han, der slår at have dyr i haven. "Der er noget særligt ved vilde dyr at vælge dit sted at føle sig tryg i."

International Dawn Chorus Day finder sted søndag den 7. maj. For begivenheder i nærheden af ​​dig, gå til rspb.org.uk.