Derfor bruger vi ord som ‘um’, ‘like’ og ‘you know’

  • Jan 06, 2020
click fraud protection

Vi tjener en provision for produkter, der er købt gennem nogle links i denne artikel.

De fleste af os er skyldige i at bruge et par fillerord i vores samtaler, såsom 'som', 'er' og 'um' - glider dem ind i midten af ​​vores sætninger, mens vi taler. Man har længe troet, at denne vane kan være et tegn på nerver eller en mangel på intelligens og veltalenhed, men det ser ud til, at dette ikke er tilfældet.

Sprogfolk konkluderer nu, at de mennesker, der bruger disse ord, faktisk er mere opmærksom på, hvem de taler til. Det er også vigtigt at bemærke, at disse ord officielt genkendes i den engelske ordbog. Med disse to punkter kombineret kunne brugen af ​​sådanne ord være et tegn på øget intelligens.

Professor Michael Handford, ekspert i anvendt sprogvidenskab og engelsk sprog ved Cardiff University, siger, at der er to centrale årsager til, at folk bruger disse fillerord og diskursmarkører.

”De funktioner, de udfører, er ofte interaktionelle og kognitive,” fortalte hanUafhængig. ”Den interaktive funktion har at gøre med høflighed. Hvis du inviterer nogen til en fest, og de siger nej uden nogen af ​​disse markører, vil de sandsynligvis være uhøflige. Hvis du siger 'um, ja, du ved, ked af det', gør det det meget mere høfligt. De spiller en virkelig vigtig høflighedsfunktion. "

instagram viewer

Kvinde taler ved hjælp af sine hænder, tæt på

webphotographeerGetty Images

Ordene kan også bruges til at give tid for taleren til at behandle oplysninger, der kan være mere komplekse.

"Dette er også vigtigt for taleren og lytteren," sagde professor Handford. ”Hvis du gjorde det tale hvordan folk skriver, så ville folk ikke være i stand til at forstå dig, da vi ikke kan behandle så meget information.

”Som højttalere er vi ofte opmærksomme på, hvis vi taler for komplekst, lytterne muligvis ikke forstår. Vi bruger disse ting, temmelig ubevidst, til at hjælpe personen med at behandle det, vi siger. "

Så... umm, er du enig? Eller måske... ikke?